Sæder og drejekonsoller
En af de vigtigste ingredienser i en god køretur er et komfortabelt sæde. Hos Langhøj har vi et bredt udvalg af forskellige sæder med et væld af tilpasningsmuligheder.
Langhøj er blandt andet dansk importør af RECARO-sæder, som laver nogle af verdens mest anerkendte og ergonomisk korrekte bilsæder.
6-vejs konsol og sæde
Med dette komfortable 6-vejs sæde kommer du nemt fra din kørestol og over i førersædet. 6-vejs konsollen kan bevæges i 6 retninger: Op/ned, 140 grader rundt samt frem/tilbage.
6-vejs konsollen er konstrueret med fokus på førerens sikkerhed. Som kørestolsbruger bør du naturligvis drage fordel af samme sikkerhedsstandarder som alle andre bilister. 6-vejs konsollen er kollisionstestet i henhold til internationale og europæiske standarder. Når du sidder ved rattet, anvender du køretøjets oprindelige sikkerhedssele. Holderen til sikkerhedsselen på 6-vejs konsollen er ligeledes gennemtestet og kollisionstestet. Fås med fodplade på hhv. 15 og 31 cm alt efter kundens ønske.
Teknisk information
- Vandret vandring (lang/kort model): 71 cm (lang) eller 51 cm (kort)
- Lodret vandring: 18,0 cm
- Rotation: 140 °
- Totallængde (lang/kort model): 120 cm eller 100 cm
- Bredde: 40 cm
- Førerens maksimale vægt: 150 kg
Drejesæde
Vi har et bredt udvalg af specialsæder til din bil, der kan tilpasses individuelt og hvor ergonomi og komfort er i top. Specialsædet monteres ovenpå drejekonsollen.
Med dette manuelt betjente drejesæde, der kan dreje 90 grader, kommer du ubesværet ind og ud af bilen alt efter bilmodel. Vi kan anbefale hvilke bilmodeller der passer bedst til dig og dine behov. Drejesæde kan også fås elektrisk og til begge sider af bilen.
Et drejesæde kan som udgangspunkt monteres i alle biler. Dog fungerer det bedst i større biler og i 3-dørs biler, hvor døråbningen er størst i forhold til almindelige 4/5-dørs biler.
Turnin-sæde
Turninsædet fungerer på næsten samme måde som en 6-vejs-konstol og drejer sædet ind i bilen, så du nemmere kommer fra sædet og over i eller fra kørestolen.
Sædet er dog modsat 6-vejs-konsollen 100% manuel, hvilket vil sige, at du kan flytte og dreje stolen i dit eget tempo – og væsentligt hurtigere end 6-vejs-konsollen.
Turninsædet bruges ofte i biler, hvor der ikke er så meget rum omkring førepladsen og er velegnet til aktive kørestolsbrugere, der ikke har behov for elektrisk hjælp til at komme til og fra stolen.
Turny-sæde
Turny-sædet gør det lettere at komme ind og ud af bilen, ved at løfte sædet ud af bilen, så man nemmere kan komme op på det.
Med et Turny-sæde kommer sædet til dig, istedet for at du kommer til sædet. Sædet løftes elektronisk ud af bilen og løfter sig selv og dig tilbage i den korrekte position
Sædet fås i 3 modeller, HD, Orbit og EVO som alle fås i hhv. en 30 cm, 39,5 cm og 48 cm. Tallet angiver, hvor meget sædet kan hæves/sænkes. Turny HD’s drejefunktion betjenes manuelt af brugeren og hæve-/sænkefunktionen styres let via en elektrisk håndbetjening. På Turny Orbit er alle funktioner er elektriske – hvilket gør sædekonsollen mere brugervenlig.
Turny drejer sædet hele vejen ud af bilen og sænker den ned i det niveau, du ønsker, så du bekvemt kan bevæge dig over i kørestolen. Sædet kan monteres i fører- eller passagersiden eller ved skydedøren. Er kollisionstestet og CE-godkendt. Løftekapacitet 150 kg.
Sæder til minibusser
I vores minibusser kan du vælge forskellige sædetyper alt efter behov. Her er vist 2 modeller – en standard type 801 og et dreje-/klap sæde – type 862.
Med dreje-/klapsædet får du et praktisk og fleksibelt sammenklappeligt sæde, der kan drejes 45 grader ind mod væggen i bilen, så den optager så lidt plads som muligt og stort set bliver usynligt. Sædet har god siddekomfort og desuden integreret nakkestøtte, trepunktssele og justerbart ryglæn. Kan leveres med armlæn, drejeskive, tre højder af ”ben”til gulvmontage eller med et beslag til montage på hjulkassen.
Dreje-/klapstolen har rigtig mange anvendelsesmuligheder, fx ved taxi/handicaptransport, eller andre steder, hvor pladsen kan være trang. Stolene er altid i bilen og har dermed den ekstra fordel, at den sikrer forbedring af chaufførens arbejdsmiljø. Stolene skal ikke løftes ud og ind af bilen men blot drejes til siden.
Standardsædet, type 801, i vores minibusser er uden armlæn. Der er integreret 3 punkts-sele, nakkestøtte og fast ryg. Modellen fås også med justerbare ryg- og armlæn.
Recaro Specialsæder
Langhøjs søsterselskab Innoseat er den officielle importør af Recaro specialsæder i Danmark. Derfor har vi også landets største udvalg af de ergonomiske sæder.
Du kan læse mere om vores store udvalg af specialsæder her.
Vores produkter og ydelser
Indretning
Hos Langhøj tilpasser vi vores biler til præcis den fører, der anvender bilen. Se eksempler på vores indretninger her.
Hjælpemidler
Langhøj tilbyder vi en række specialiserede hjælpemidler, der gør hverdagen lettere for mennesker med handicap.
Mest anvendte biler
Hos Langhøj indretter vi mange forskellige biler og minibusser - men, vi har selvfølgelig også bestsellere.
Kontakt os
Vil du høre mere eller har du brug for vejledning? Kontakt din lokale Langhøj-afdeling.