Vild med mekanik, elektronik og biler? - Langhøj Aarhus søger teknikere!

Imødekommende – Serviceminded – Entusiastisk.

Med over 40 års erfaring er Langhøj ApS blandt landets førende leverandører af biler og hjælpemidler til mennesker med handicap. Vi har i dag 5 bilhuse i hhv. Aalborg, Kolding, København, Odense og Århus. Vi udmærker os ved god service og høj kvalitet samt et stort produktudvalg.

Til vores afdeling i Aarhus søger vi en multikunstner med lyst til at ombygge handicapbiler. Du skal være interesseret i at ombygge biler til handicappede helt fra bunden, være med til at tilrettelægge din tid effektivt så deadlines overholdes mens kvaliteten holdes højt i det færdige arbejde. Det er vigtigt at dine hænder er skruet rigtigt på.

Engageret hold spiller der sætter kunden i centrum.

Som person er du positiv, pålidelig og serviceorienteret samt brænder for at gøre dit bedste hver dag. Du trives i en hektisk hverdag, hvor du kan have gang i flere projekter uden at miste overblikket. Du engagerer dig i de ting, du beskæftiger dig med, du er struktureret og omhyggelig. Du skal kunne skabe overblik over biler samt indretninger. Det vigtigste er, at du kan tænke kreativt og finde en løsning når du møder en udfordring.

Af faglige kundskaber forventer vi at du er god til mekanik samt har god forståelse for elektronik og hydraulik.

De daglige arbejdsopgaver:

  • Ansvar for egne biler – opbygning af handicapbiler og minibusser.
  • Hjælpe kollegaer i svære løsninger.
  • Udførelse af serviceopgaver på indretning i biler
  • Kontakt med kunden om indretningen i den enkelte bil.
 

Vi tilbyder: 

  • Et job med mange udfordringer
  • Løn efter kvalifikationer
  • Et tæt samarbejde i et uformelt miljø
  • Gode og stabile kollegaer
et spændende værksted hvor vi indretter fabriksnye biler, som ofte bliver skilt ad til ukendelighed. Vi laver ALLE typer indretninger lige fra håndbetjening af pedalerne til fuld elektronisk joystick styring af bilen (ligesom en el-kørestol). Vi udvikler og producerer selv mange af de produkter vi monterer i bilerne.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lars Langhøj på telefon 20 99 38 97. 

Send din motiverede ansøgning og CV til lla@langhoej.dk Skriv venligst i emnefeltet: ”Ansøgning Tekniker Aarhus” 

Ansættelse og ansøgningsfrist: hurtigst muligt.

 Om Langhøj

Langhøj er en familieejet virksomhed som siden 1979 har været førende indenfor opbygning af biler til mennesker med handikap – og tilbyder i dag alt fra minibusser til institutioner, til avancerede joystick-styrede biler og hjælpemidler til transport. Vi har et godt kammeratskab og en venlig stemning i hele virksomheden.

Vi sætter borgerens særlige behov i centrum og er kendt i hele landet for at kaste os over de opgaver, hvor andre siger fra.

Læs mere om Langhøj her.