Enhåndsbetjent elektronisk håndspeeder og -bremse

Enhåndsbetjent elektronisk håndspeeder og -bremse

Beskrivelse

Langhøjs elektroniske enhåndsbetjente speeder- og bremseløsning gør det nemt og behageligt at have fuld kontrol med bilens hastighed uden at blive træt i armen.

Den elektroniske håndbetjente speeder adskiller sig på to væsentlige punkter fra vores andre løsninger:
– Du giver gas ved at dreje knoppen for enden af håndtaget, i stedet for at skulle presse håndtaget.
– Den speederløsning, du ikke bruger, deaktiveres automatisk – så anvender du håndtaget, deaktiveres fodpedalen automatisk og omvendt. På den måde undgår du at aktivere den anden speeder ved et uheld.

Fordelene ved den elektroniske speeder er, at den gør det nemmere at slappe af i arm og skulder, fordi du ved at indstille armlænet kan hvile hele armen under kørslen og kun bruge håndledet og hånden til at styre speederen. Derudover er den perfekt til biler, hvor partnere, der bruger fodspeederen, ofte bruger bilen, fordi håndspeederen ikke presses nedad og ned i benet, når man bruger fodspeederen. Og fordi den speeder, som ikke bruges, automatisk kobles fra indtil man igen slukker og tænder bilen, opstår der ikke uheldige situationer, hvor man får aktiveret den forkerte speeder.

Bremsning foregår, ligesom ved alle andre håndbetjente løsninger, ved at presse håndtaget frem.