Sæder til minibusser

Sæder til minibusser

Beskrivelse

I vores minibusser kan du vælge forskellige sædetyper alt efter behov. Her er vist 2 modeller – en standard type 801 og et dreje-/klap sæde – type 862.

Med dreje-/klapsædet får du et praktisk og fleksibelt sammenklappeligt sæde, der kan drejes 45 grader ind mod væggen i bilen, så den optager så lidt plads som muligt og stort set bliver usynligt. Sædet har god siddekomfort og desuden integreret nakkestøtte, trepunktssele og justerbart ryglæn. Kan leveres med armlæn, drejeskive, tre højder af ”ben”til gulvmontage eller med et beslag til montage på hjulkassen.

Dreje-/klapstolen har rigtig mange anvendelsesmuligheder, fx ved taxi/handicaptransport, eller andre steder, hvor pladsen kan være trang. Stolene er altid i bilen og har dermed den ekstra fordel, at den sikrer forbedring af chaufførens arbejdsmiljø. Stolene skal ikke løftes ud og ind af bilen men blot drejes til siden.

Standardsædet, type 801, i vores minibusser er uden armlæn. Der er integreret 3 punkts-sele, nakkestøtte og fast ryg. Modellen fås også med justerbare ryg- og armlæn.