Langhøj Open 2018 Paradart

Langhøj Open 2018 Paradart

1. udgave af Langhøj Open Paradart blev en stor succes

 

D. 22. september havde vi fornøjelsen af at byde en masse glade dart spillere velkommen i vores showroom i Viby. Frivillige havde fra morgenstunden gjort dartskiver osv. klar, så stævnet kunne begynde til planlagt tid, kl 10. David Lebuser som er en af verdens bedste WCMX udøvere havde stillet en forhindringsbane op i løbet af morgenen som deltagerne kunne prøve kræfter med.

De overordnede regler blev ændret en smule på dagen, for at få et godt flow i spillet. Derfor blev der spillet ned fra 301, i stedet for 501 og der skulle lukkes indenfor 15 indgange, ellers skulle leg’et afsluttes med én pil, tættest på Bull. Der blev spillet bedst af tre legs i alle kampene, også i knockout kampene.

Efter endt gruppespil blev der spillet to semifinaler i hver af rækkerne og derefter en finale.

Ole Østerballe stod for dagens helt store overraskelse da han slog nr. 2 fra Danmarksturneringen, Frank Hansen ud i semifinalen i B rækken.

Vinderne af de forskellige rækker blev som følger:

A rækken: Jesper Andersen
B rækken: Kim Nielsen
C rækken: Thomas Nissen
D rækken: Christian Sørensen

Vi har samlet lidt billeder fra dagen som i kan nyde her, ellers er der mere at finde på vores facebookside

 

 

En stor tak skal lyde til vores sponsorer:
JYSK
Dartshop.dk
Fit4Fight.dk

En stor tak skal også lyde til de knap 20 deltagere der mødte op, samt besøgende der kom for at kigge med. Vi glæder os til at se jer til det næste arrangement her hos Langhøj.