Kan jeg få økonomisk støtte til en hjælpemotor, eller kan jeg få den bevilget af min kommune?

Kan jeg få økonomisk støtte til en hjælpemotor, eller kan jeg få den bevilget af min kommune?

Alle vores hjælpemotorer i Langhøj Live, er hjælpemidler, og bevilliges primært af din kommune, men kan også købes vha. frit-valg.

Bevilling af personlige hjælpemidler efter servicelovens § 112

Der kan ydes støtte til hjælpemidler til dig hvis du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal være tale om en varig nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i din daglige tilværelse.

Hjælpemidlet skal

  • i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
  • i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
  • være nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Vejledning

Vejledningen til serviceloven, siger at du kan få hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Det er ikke lidelsens art eller omfang, der er afgørende for, om du kan bevilges et hjælpemiddel, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion.

Du har mulighed for at benytte dig af frit-valgs-ordningen. Det betyder, at du har ret til at vælge et andet hjælpemiddel mod selv at betale merprisen.

Læs mere

Du kan også få hjælp fra Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Læs mere

Formål

Bevilling af personlige hjælpemidler skal medvirke til, at du får mulighed for, at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre dig uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Derudover skal tildeling af personlige hjælpemidler sikre, at du der ønsker det, får mulighed for at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Fremgangsmåde

Ansøgning på personlige hjælpemidler modtages i den afdeling eller det afsnit, som har myndighed til at træffe afgørelser i sager efter § 112. Ansøgningen kan komme fra dig selv, læge, sygehus eller anden relevant fagperson.

Fra 1. november 2013 er det obligatorisk for alle kommuner at kunne tilbyde dig mulighed for at ansøge digitalt om personlige hjælpemidler.

Når ansøgningen er modtaget og registreret, foretages der en vurdering af, hvorvidt der er tilstrækkelige oplysninger til at træffe en afgørelse, eller der er behov for at indhente yderligere oplysninger. Det vil typisk dreje sig om at indhente oplysninger fra læge, speciallæge eller sygehus, men kan også ske ved hjemmebesøg eller kontakt til tværfaglige samarbejdspartnere.

Såfremt din ansøgning imødekommes, udfærdiges en skriftligt afgørelse og bevilling fremsendes til dig. Hvilken fremgangsmåde der dernæst er gældende er forskellig fra kommune til kommune og afhængig af hvilket hjælpemiddel, det drejer sig om. Nogle typer af personlige hjælpemidler vil kunne bestilles af borgeren direkte hos leverandøren, mens andre typer af personlige hjælpemidler kræver en nærmere afprøvning og tilpasning.

Sagsforløbet dokumenteres løbende i den elektroniske journal.

Hvis en ansøgning ikke kan imødekommes, orienteres du om klagemulighed. Der kan klages over en afgørelse seneste 4 uger fra modtagelsen af afgørelse. Klage kan ske både mundtligt og skriftligt. Når en klage modtages foretages der en revurdering af afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresendes klagen til Ankestyrelsen, som træffer endelig afgørelse.

Målgruppe

Målgruppen er dig der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor et givent hjælpemiddel vil give en væsentlig daglig lettelse og/ eller medvirke til, at du får eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet.

De personlige hjælpemidler dækker over blandt andet kørestole, hjælpemotorer, trykaflastende puder, mm.

Udskiftning

Udskiftning sker efter en individuel konkret vurdering. Som hovedregel kan personlige hjælpemidler udskiftes ved behov, oftest når det gamle hjælpemiddel er slidt op. Ved nogle hjælpemidler laves der løbende bevillinger, og der fastsættes et interval for, hvor ofte du kan få udskiftet hjælpemidlet. Bl.a. dæk til kørestol, skal du kun købe det første sæt per år, derefter skal din kommune købe de næste par.

Økonomi

Bevilling af hjælpemidler er uafhængigt af din økonomi.