4 handicapvenlige feriecentre med fokus på tilgængelighed

Det er ikke nogen særligt velbevaret hemmelighed, at rejse på ferie, når man sidder i kørestol eller har et handicap, gør det hele bare lidt mere besværligt. Derfor kan det nogle gange være rart at tage et sted hen, hvor man ikke behøver at planlægge ruten i detaljer eller undersøge alt på forhånd for at finde ud af, om det er tilgængeligt for mennesker med handicap.

Derfor får du her vores bud på fire danske feriecentre, som har specialiseret sig i øget tilgængelighed:

Dronningens ferieby, Grenå

Dronningens Ferieby er designet til at skabe de bedst mulige rammer for en dejlig ferie for mennesker med forskellige handicap. Feriehusene i Dronningens Ferieby er blevet testet af hele 10 specialgrupper – eksempelvis personer med sklerose, synsnedsættelse og kørestolsbrugere.

Ved feriebyen ligger en af Danmarks mest handicapvenlige strande med rampe helt ned til vandkanten, så du kan tage en forfriskende dukkert i Kattegat.

Vil du gerne en tur på stranden? Så tjek vores guide til Danmarks mest handicapvenlige strande.

Alle aktiviteter er designet med tilgængelighed for øje – derfor vil I altid kunne finde noget at lave for alle feriedeltagere, uanset alder og behov.

Musholm Feriecenter

Musholm er et ferie-, sports- og konferencecenter ved den vestsjællandske kyst med udsigt til Storebæltsbroen. I 2016 blev Musholm kåret som verdens mest tilgængelige feriecenter af International Association of Universal Design og er fra starten bygget med fokus på øget tilgængelighed for mennesker med handicap.

Musholms nye multihal stod klar i 2015 og er designet specifikt til kørestolsbrugere og andre med fysiske udfordringer – uden unødig overbeskyttelse. Det er den perfekte destination for den aktive familie, der elsker at give den gas.

Hou Søsportscenter

Er du bidt af en gal vandhund? Så er Hou Søsportscenter måske din næste feriedestination.

Centret ligger ved siden af Egmont Højskolen, som er specialiseret i ophold for mennesker med forskellige udfordringer – og ved siden af vandlandet Valhalla, som er særligt designet til eksempelvis kørestolsbrugere.

Ned til vandet finder du en specialdesignet badebro med lift, så du kan blive sænket direkte ned i vandet. Så hold øje med temperaturen, før du trykker på knappen – eller lad være, hvis du er eventyrlysten.

Badebroen er i øvrigt også med på vores liste over Danmarks mest handicapvenlige strande.

Slettestrand

Ved Slettestrand er der mulighed for at nyde den rå, nordjyske natur i rolige og tilgængelige ferieboliger, som er designet specifikt til mennesker med handicap. Ferielejlighederne og feriehusene fås i forskellige indretninger – for eksempel med loftlift og plejesenge.

Du kan også tage en tur i en hestevogn med kørestolsrampe eller nyde en afslappende dukkert i varmvandsbassinet, efterfulgt af en tur i saunaen.

I nærområdet er der rig mulighed for gode naturoplevelser for hele familien.

👉 Læs også: Handicapvenligt sommerhus i Jylland: sådan finder du den rette feriebolig

Andre handicapvenlige ferieboliger

Udover de fire feriecentre, som er specialiseret i ferier for mennesker med fysisk funktionsnedsættelse og handicap, findes der en række andre feriecentre og områder, der tilbyder gode, handicapvenlige ferieboliger.

Skagen Strand hotel og feriecenter

Skærbækcenteret

Cimbria Ferie

Langhøj hjælper dig gerne videre

Uanset om du drømmer om en aktiv ferie med hele familien eller bare gerne vil slappe af i rolige omgivelser med god tilgængelighed, findes der heldigvis mange muligheder i Danmark.

Hos Langhøj har vi i årtier specialiseret os i at gøre hverdagen og ferien nemmere for personer med handicap – både når det gælder transport og mobilitet.

Har du brug for en bil, der er tilpasset dine behov, så står vi klar med rådgivning og skræddersyede løsninger.

👉 Kontakt os her og få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med frihed i hverdagen og på ferien.

👉 Eller se vores udvalg af handicapbiler og løsninger her.

 

Informationen om faciliteter er baseret på de kilder, vi har haft adgang til. Forhold kan ændre sig – tjek altid med kommunen, turistkontoret eller stedet direkte, inden du tager afsted.